Om Galleri NB

Mathias Gade 14, 8800 Viborg

Samtidskunst med udsyn

Galleri NB ligger i hjertet af Viborg, og er et af Danmarks største gallerier for samtidskunst.
Galleriet repræsenterer markante danske og internationale kunstnere og arbejder med udstillinger, udsmykningsprojekter, rådgivning og formidling i både national og international sammenhæng.

Vi brænder for kunst og for at skabe møder mellem værker og mennesker.
Møder, der åbner for nye perspektiver – og for glæden ved at leve med kunst.

Galleri NB blev grundlagt i 1987 af Thorkild NB Nielsen, og formidler kunst til både private, virksomheder, institutioner og organisationer. I dag råder galleriet over mere end 600 m² i Sct. Mathias Gade 14 i Viborg med udstillingslokaler, rammeværksted og administration.

Galleri NB samarbejder med kunstnere fra Danmark og udlandet, herunder Norge, Litauen, Tyskland og Holland. Det danner grundlag for et aktivt internationalt netværk, udstillinger og messedeltagelse i udlandet. Der vises løbende udstillinger med de kunstnere galleriet repræsenterer, og i udstillingsrummet NBeX præsenteres værker af andre kunstnere – ofte med fokus på nye samarbejder og yngre praksisser.


Et galleri i fortsat udvikling

Galleri NB drives af et erfarent team med kompetencer inden for kuratering, rådgivning, salg og produktion. Arbejdet er forankret i en tæt dialog med både kunstnere og kunder og med en ambition om at formidle kunst med kvalitet og nærvær – hvad enten det er til et hjem, et arbejdsmiljø eller et større udsmykningsprojekt.

Der udvikles løbende nye udstillinger, samarbejder og formater med afsæt i samtidskunsten – med fokus på at bringe kunsten i spil i nye sammenhænge og i menneskers hverdag.

Galleri NB’s mission er at dele glæden ved værdifuld kunst med så mange mennesker som muligt.

Galleri NB er medlem af Danske Gallerier.

Læs mere om Galleri NBs historie her

slkmdvlkdsnvsdvæsdlmvæsd

nsdlvknsdlvæsdvæslkdvælsd

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.